FRA DIREKTØREN

Kære gæster

Jeg hedder Hervé Fraïoli, og jeg er ejer og leder af hotel

Delavigne. Jeg tror, jeg har ret, når jeg siger, at for mange mennesker betyder Paris

romantik, lys, gode restauranter - og shopping, ikke at forglemme!

I hotel Delavignes reception kan vi svare på alle Deres spørgsmål. Vores personale taler engelsk, italiensk, spansk og tysk, og vi er altid parat til at hjælpe Dem med at reservere bord, finde adresser, forestillinger eller udstillinger - spørg blot. Vi vil gøre alt for at hjælpe dem!

Hotel Delavigne er indrettet med den rette kombination af antikke møbler og moderne telekommunikationsudstyr som for eksempel Internet-adgang, satellit-tv og direkte telefonlinje på værelserne. Takket være Wi-Fi-systemet, som der er adgang til i salonen ved receptionen, har De gratis, trådløs adgang til Internettet. Når de ser udsigten over Paris' tage fra værelserne på de øverste etager, vil De ikke være i tvivl om, at De befinder Dem i verdens smukkeste by. Hvis De ønsker at sende en buket blomster, champagne, en flaske god vin, chokolade eller hvad som helst andet til Deres venner eller Deres familie, skal De blot meddele os det før ankomsten. Det skal være os en fornøjelse at sørge for overraskelsen.

Jeg kan varmt anbefale Dem en tur op i Eiffeltårnet, hvorfra der er en pragtfuld udsigt over Paris. Gå heller ikke glip af det berømte Butte Montmartre, elsket af malere i fortid og nutid, Seine-kajerne med deres boder med antikvariske bøger, Notre Dame-katedralen og Île Saint-Louis, hvor man kan købe de berømte Berthillon-is. Der er naturligvis også Sainte-Chapelle med dets fantastiske glasmalerier, som benyttes til de dejligste koncerter, Place des Vosges og det meget gamle tredje arrondissement med dets særegne arkitektur.

Min stab og jeg vil gøre alt, hvad der står i vores magt, for at sikre, at De får et behageligt ophold!

Hervé Fraïoli, Direktør

 

 
 

Forside | Værelser | Faciliteter | Beliggenhed | Priser | Reservation | Vigtig info | index01 | index02